95:1 Kom, lad os Juble, for HERREN, råbe af fryd for vor Frelses Klippe, 95:2 møde med Tak for hans Åsyn, juble i Sang til hans Pris! 95:3 Thi HERREN er en vældig Gud, en Konge stor over alle Guder; 95:4 i hans Hånd er Jordens dybder, Bjergenes Tinder er hans; 95:5 Havet er hans, han har skabt det, det tørre Land har hans Hænder dannet. 95:6 Kom, lad os bøje os, kaste os ned, knæle for HERREN, vor Skaber! 95:7 Thi han er vor Gud, og vi er det Folk, han vogter, den Hjord, han leder. Ak, lytted I dog i Dag til hans Røst: 95:8 "Forhærder ej eders Hjerte som ved Meriba, som dengang ved Massa i Ørkenen, 95:9 da eders Fædre fristede mig, prøved mig, skønt de havde set mit Værk. 95:10 Jeg væmmedes fyrretyve År ved denne Slægt, og jeg sagde: Det er et Folk med vildfarne Hjerter, de kender ej mine Veje. 95:11 Så svor jeg da i min Vrede: De skal ikke gå ind til min Hvile!
95:2 møde med Tak for hans Åsyn, juble i Sang til hans Pris! 95:3 Thi HERREN er en vældig Gud, en Konge stor over alle Guder; 95:4 i hans Hånd er Jordens dybder, Bjergenes Tinder er hans; 95:5 Havet er hans, han har skabt det, det tørre Land har hans Hænder dannet. 95:6 Kom, lad os bøje os, kaste os ned, knæle for HERREN, vor Skaber! 95:7 Thi han er vor Gud, og vi er det Folk, han vogter, den Hjord, han leder. Ak, lytted I dog i Dag til hans Røst: 95:8 "Forhærder ej eders Hjerte som ved Meriba, som dengang ved Massa i Ørkenen, 95:9 da eders Fædre fristede mig, prøved mig, skønt de havde set mit Værk. 95:10 Jeg væmmedes fyrretyve År ved denne Slægt, og jeg sagde: Det er et Folk med vildfarne Hjerter, de kender ej mine Veje. 95:11 Så svor jeg da i min Vrede: De skal ikke gå ind til min Hvile!
95:3 Thi HERREN er en vældig Gud, en Konge stor over alle Guder; 95:4 i hans Hånd er Jordens dybder, Bjergenes Tinder er hans; 95:5 Havet er hans, han har skabt det, det tørre Land har hans Hænder dannet. 95:6 Kom, lad os bøje os, kaste os ned, knæle for HERREN, vor Skaber! 95:7 Thi han er vor Gud, og vi er det Folk, han vogter, den Hjord, han leder. Ak, lytted I dog i Dag til hans Røst: 95:8 "Forhærder ej eders Hjerte som ved Meriba, som dengang ved Massa i Ørkenen, 95:9 da eders Fædre fristede mig, prøved mig, skønt de havde set mit Værk. 95:10 Jeg væmmedes fyrretyve År ved denne Slægt, og jeg sagde: Det er et Folk med vildfarne Hjerter, de kender ej mine Veje. 95:11 Så svor jeg da i min Vrede: De skal ikke gå ind til min Hvile!
95:4 i hans Hånd er Jordens dybder, Bjergenes Tinder er hans; 95:5 Havet er hans, han har skabt det, det tørre Land har hans Hænder dannet. 95:6 Kom, lad os bøje os, kaste os ned, knæle for HERREN, vor Skaber! 95:7 Thi han er vor Gud, og vi er det Folk, han vogter, den Hjord, han leder. Ak, lytted I dog i Dag til hans Røst: 95:8 "Forhærder ej eders Hjerte som ved Meriba, som dengang ved Massa i Ørkenen, 95:9 da eders Fædre fristede mig, prøved mig, skønt de havde set mit Værk. 95:10 Jeg væmmedes fyrretyve År ved denne Slægt, og jeg sagde: Det er et Folk med vildfarne Hjerter, de kender ej mine Veje. 95:11 Så svor jeg da i min Vrede: De skal ikke gå ind til min Hvile!
95:5 Havet er hans, han har skabt det, det tørre Land har hans Hænder dannet. 95:6 Kom, lad os bøje os, kaste os ned, knæle for HERREN, vor Skaber! 95:7 Thi han er vor Gud, og vi er det Folk, han vogter, den Hjord, han leder. Ak, lytted I dog i Dag til hans Røst: 95:8 "Forhærder ej eders Hjerte som ved Meriba, som dengang ved Massa i Ørkenen, 95:9 da eders Fædre fristede mig, prøved mig, skønt de havde set mit Værk. 95:10 Jeg væmmedes fyrretyve År ved denne Slægt, og jeg sagde: Det er et Folk med vildfarne Hjerter, de kender ej mine Veje. 95:11 Så svor jeg da i min Vrede: De skal ikke gå ind til min Hvile!
95:6 Kom, lad os bøje os, kaste os ned, knæle for HERREN, vor Skaber! 95:7 Thi han er vor Gud, og vi er det Folk, han vogter, den Hjord, han leder. Ak, lytted I dog i Dag til hans Røst: 95:8 "Forhærder ej eders Hjerte som ved Meriba, som dengang ved Massa i Ørkenen, 95:9 da eders Fædre fristede mig, prøved mig, skønt de havde set mit Værk. 95:10 Jeg væmmedes fyrretyve År ved denne Slægt, og jeg sagde: Det er et Folk med vildfarne Hjerter, de kender ej mine Veje. 95:11 Så svor jeg da i min Vrede: De skal ikke gå ind til min Hvile!
95:7 Thi han er vor Gud, og vi er det Folk, han vogter, den Hjord, han leder. Ak, lytted I dog i Dag til hans Røst: 95:8 "Forhærder ej eders Hjerte som ved Meriba, som dengang ved Massa i Ørkenen, 95:9 da eders Fædre fristede mig, prøved mig, skønt de havde set mit Værk. 95:10 Jeg væmmedes fyrretyve År ved denne Slægt, og jeg sagde: Det er et Folk med vildfarne Hjerter, de kender ej mine Veje. 95:11 Så svor jeg da i min Vrede: De skal ikke gå ind til min Hvile!
95:8 "Forhærder ej eders Hjerte som ved Meriba, som dengang ved Massa i Ørkenen, 95:9 da eders Fædre fristede mig, prøved mig, skønt de havde set mit Værk. 95:10 Jeg væmmedes fyrretyve År ved denne Slægt, og jeg sagde: Det er et Folk med vildfarne Hjerter, de kender ej mine Veje. 95:11 Så svor jeg da i min Vrede: De skal ikke gå ind til min Hvile!
95:9 da eders Fædre fristede mig, prøved mig, skønt de havde set mit Værk. 95:10 Jeg væmmedes fyrretyve År ved denne Slægt, og jeg sagde: Det er et Folk med vildfarne Hjerter, de kender ej mine Veje. 95:11 Så svor jeg da i min Vrede: De skal ikke gå ind til min Hvile!
95:10 Jeg væmmedes fyrretyve År ved denne Slægt, og jeg sagde: Det er et Folk med vildfarne Hjerter, de kender ej mine Veje. 95:11 Så svor jeg da i min Vrede: De skal ikke gå ind til min Hvile!
95:11 Så svor jeg da i min Vrede: De skal ikke gå ind til min Hvile!
GOTO NEXT CHAPTER - BIBLE INDEX & SEARCH