6:1 Så løftet jeg atter mine øine op og fikk se fire vogner som kom frem mellem to fjell, og fjellene var kobberfjell.

6:2 For den første vogn var det røde hester, og for den annen vogn var det sorte hester,

6:3 og for den tredje vogn var det hvite hester, og for den fjerde vogn flekkete, sterke hester.

6:4 Og jeg tok til orde og sa til engelen som talte med mig: Hvad er dette, herre?

6:5 Engelen svarte: Dette er himmelens fire vinder, som nu farer ut efterat de har fremstilt sig for all jordens herre.

6:6 Vognen med de sorte hester for drog ut mot Nordens land, og de hvite drog ut efter dem, og de flekkete drog ut mot Sydens land.

6:7 Og de sterkeste* drog ut, og da de ønsket å få dra omkring på jorden**, sa han: Gå, dra omkring på jorden! Og de drog omkring på jorden. / <* de røde; SKR 6, 2.> / <** SKR 1, 10.>

6:8 Så ropte han høit på mig og sa til mig: Se, de som drar ut mot Nordens land, de stiller min vrede på Nordens land.

6:9 Og Herrens ord kom til mig, og det lød så:

6:10 Ta imot gavene fra de bortførte, fra Heldai, Tobia og Jedaja - gå selv på denne dag inn i Josias`, Sefanias` sønns hus - for dit er de kommet fra Babel -

6:11 og ta imot sølv og gull av dem og gjør kroner og sett dem på Josvas, Jehosadaks sønns, yppersteprestens hode!

6:12 Og si til ham: Så sier Herren, hærskarenes Gud: Se, det skal komme en mann som heter Spire*; han skal spire frem av sin rot, og han skal bygge Herrens tempel. / <* SKR 3, 8.>

6:13 Ja, han skal bygge Herrens tempel, og han skal vinne herlighet* og sitte og herske på sin kongetrone, og han skal være prest der han sitter på sin trone, og freds råd skal det være mellem dem begge. / <* JES 9, 6.>

6:14 Og kronene skal være til et minne i Herrens tempel om Helem og Tobia og Jedaja og Hen, Sefanias sønn.