7:1 Så var det i kong Darius` fjerde år, da kom Herrens ord til Sakarias på den fjerde dag i den niende måned, i måneden kislev.

7:2 For Betel hadde sendt Sareser og Regem-Melek og hans menn for å bønnfalle Herren

7:3 og spørre prestene i Herrens, hærskarenes Guds hus og profetene: Skal vi gråte og faste i den femte måned, som vi nu har gjort i så mange år?

7:4 Da kom Herrens, hærskarenes Guds ord til mig, og det lød så:

7:5 Si til alt folket i landet og til prestene: Når I har fastet og klaget i den femte* og i den syvende** måned, og det nu i sytti år***, er det da for min skyld I har fastet? / <* da blev templet ødelagt; 2KG 25, 8 fg.> / <** da blev Gedalja myrdet; 2KG 25, 25. JER 41, 2.> / <*** SKR 1, 12. JER 25, 11.>

7:6 Og når I eter og drikker, er det da ikke I selv som eter, og I selv som drikker?

7:7 Minnes I ikke de ord Herren lot utrope ved de forrige profeter, da Jerusalem lå der i ro og fred med sine byer rundt om, og likeså sydlandet og lavlandet?

7:8 Og Herrens ord kom til Sakarias, og det lød så:

7:9 Så sa Herren, hærskarenes Gud: Døm rettferdige dommer og vis miskunnhet og barmhjertighet mot hverandre,

7:10 og undertrykk ikke enker og farløse, fremmede og arminger, og tenk ikke ut ondt mot hverandre i eders hjerte!

7:11 Men de vilde ikke akte på det, men satte i sin gjenstridighet skulderen imot, og sine ører gjorde de døve, så de ikke hørte,

7:12 og sitt hjerte gjorde de hårdt som en diamant, så de ikke hørte på loven og de ord Herren, hærskarenes Gud, sendte ved sin Ånd gjennem de forrige profeter; derfor kom det en stor vrede fra Herren, hærskarenes Gud.

7:13 Og likesom han ropte, og de ikke hørte, således, sa Herren, hærskarenes Gud, skal de rope, og jeg vil ikke høre,