16:1 Så tog Job til Orde og svarede:

16:2 "Nok har jeg hørt af sligt, besværlige Trøstere er I til Hobe!

16:3 Får Mundsvejret aldrig Ende? Hvad ægged dig dog til at svare?

16:4 Også jeg kunde tale som I, hvis I kun var i mit Sted, føje mine Ord imod jer og ryste på Hovedet ad jer,

16:5 styrke jer med min Mund, ej spare på ynksomme Ord!

16:6 Taler jeg, mildnes min Smerte ikke og om jeg tier, hvad Lindring får jeg?

16:7 Dog nu har han udtømt min Kraft, du bar ødelagt hele min Kreds;

16:8 at du greb mig, gælder som Vidnesbyrd mod mig, min Magerhed vidner imod mig.

16:9 Hans Vrede river og slider i mig, han skærer Tænder imod mig. Fjenderne hvæsser Blikket imod mig,

16:10 de opspiler Gabet imod mig, slår mig med Hån på Kind og flokkes til Hobe omkring mig;

16:11 Gud gav mig hen i Niddingers Vold, i gudløses Hænder kasted han mig.

16:12 Jeg leved i Fred, så knuste han mig, han greb mig i Nakken og sønderslog mig; han stilled mig op som Skive,

16:13 hans Pile flyver omkring mig, han borer i Nyrerne uden Skånsel, udgyder min Galde på Jorden;

16:14 Revne på Revne slår han mig, stormer som Kriger imod mig.

16:15 Over min Hud har jeg syet Sæk og boret mit Horn i Støvel;

16:16 mit Ansigt er rødt af Gråd, mine Øjenlåg hyllet i Mørke,

16:17 skønt der ikke er Vold i min Hånd, og skønt min Bøn er ren!

16:18 Dølg ikke, Jord, mit Blod, mit Skrig komme ikke til Hvile!

16:19 Alt nu er mit Vidne i Himlen, min Talsmand er i det høje;

16:20 gid min Ven lod sig finde! Mit Øje vender sig med Tårer til Gud,