28:1 Sølvet har jo sit Leje, som renses, sit sted

28:2 Jern hentes op af Jorden, og Sten smeltes om til Kobber.

28:3 På Mørket gør man en Ende og ransager indtil de dybeste Kroge Mørkets og Mulmets Sten;

28:4 man bryder en Skakt under Foden, og glemte, foruden Fodfæste, hænger de svævende fjernt fra Mennesker.

28:5 Af Jorden fremvokser Brød, imedens dens Indre omvæltes som af Ild;

28:6 i Stenen der sidder Safiren, og der er Guldstøv i den.

28:7 Stien derhen er Rovfuglen ukendt, Falkens Øje udspejder den ikke;

28:8 den trædes ikke af stolte Vilddyr, Løven skrider ej frem ad den.

28:9 På Flinten lægger man Hånd og omvælter Bjerge fra Roden;

28:10 i Klipperne hugger man Gange, alskens Klenodier skuer Øjet;

28:11 man tilstopper Strømmenes Kilder og bringer det skjulte for Lyset.

28:12 Men Visdommen - hvor mon den findes, og hvor er Indsigtens Sted?

28:13 Mennesket kender ikke dens Vej, den findes ej i de levendes Land;

28:14 Dybet siger: "I mig er den ikke!" Havet: "Ej heller hos mig!"

28:15 Man får den ej for det fineste Guld, for Sølv kan den ikke købes,

28:16 den opvejes ikke med Ofirguld, med kostelig Sjoham eller Safir;

28:17 Guld og Glar kan ej måle sig med den, den fås ej i Bytte for gyldne Kar,

28:18 Krystal og Koraller ikke at nævne. At eje Visdom er mere end Perler,

28:19 Ætiopiens Topas kan ej måle sig med den, den opvejes ej med det rene Guld.

28:20 Men Visdommen - hvor mon den kommer fra, og hvor er Indsigtens Sted?

28:21 Den er dulgt for alt levendes Øje og skjult for Himmelens Fugle;

28:22 Afgrund og Død må sige: "Vi hørte kun tale derom."

28:23 Gud er kendt med dens Vej, han ved, hvor den har sit Sted;

28:24 thi han skuer til Jordens Ender, alt under Himmelen ser han.

28:25 Dengang han fastsatte Vindens Vægt og målte Vandet med Mål,

28:26 da han satte en Lov for Regnen, afmærked Tordenskyen dens Vej,

28:27 da skued og mønstred han den, han stilled den op og ransaged den.