6:1 Så tog Job til Orde og svarede:

6:2 "Gid man vejed min Harme og vejed min Ulykke mod den!

6:3 Thi tungere er den end Havets Sand, derfor talte jeg over mig!

6:4 Thi i mig sidder den Almægtiges Pile, min Ånd inddrikker deres Gift; Rædsler fra Gud forvirrer mig.

6:5 Skriger et Vildæsel midt i Græsset, brøler en Okse ved sit Foder?

6:6 Spiser man ferskt uden Salt, smager mon Æggehvide godt?

6:7 Min Sjæl vil ej røre derved, de Ting er som Lugt af en Løve.

6:8 Ak, blev mit Ønske dog opfyldt, Gud give mig det, som jeg håber

6:9 vilde d dog knuse mig, række Hånden ud og skære mig fra,

6:10 så vilde det være min Trøst - jeg hopped af Glæde trods skånselsløs Kval at jeg ikke har nægtet den Helliges Ord.

6:11 Hvad er min Kraft, at jeg skal holde ud, min Udgang, at jeg skal være tålmodig?

6:12 Er da min Kraft som Stenens, er da mit Legeme Kobber?

6:13 Ak, for mig er der ingen Hjælp, hver Udvej lukker sig for mig.

6:14 Den, der nægter sin Næste Godhed, han bryder med den Almægtiges Frygt.

6:15 Mine Brødre sveg mig som en Bæk, som Strømme, hvis Vand svandt bort,

6:16 de, der var grumset af os, og som Sneen gemte sig i,

6:17 men som svandt ved Solens Glød, tørredes sporløst ud i Hede;

6:18 Karavaner bøjer af fra Vejen, drager op i Ørkenen og går til Grunde;

6:19 Temas Karavaner spejder, Sabas Rejsetog håber på dem,

6:20 men de beskæmmes i deres Tillid, de kommer derhen og skuffes!

6:21 Ja, slige Strømme er I mig nu, Rædselen så I og grebes af Skræk!

6:22 Har jeg mon sagt: "Giv mig Gaver, løs mig med eders Velstand,

6:23 red mig af Fjendens Hånd, køb mig fri fra Voldsmænds Hånd!"

6:24 Lær mig, så vil jeg tie, vis mig, hvor jeg har fejlet!

6:25 Redelig Tale, se, den gør Indtryk; men eders Revselse, hvad er den værd?

6:26 Er det jer Hensigt at revse Ord? Den fortvivledes Ord er dog Mundsvejr!

6:27 Selv om en faderløs kasted I Lod og købslog om eders Ven.

6:28 Men vilde I nu dog se på mig! Mon jeg lyver jer op i Ansigtet?

6:29 Vend jer hid, lad der ikke ske Uret, vend jer, thi end har jeg Ret!