105:1 Pris Herren, påkald hans navn, gør hans Gerninger kendte blandt Folkeslag!

105:2 Syng og spil til hans Pris, tal om alle hans Undere;

105:3 ros jer af hans hellige Navn, eders Hjerte glæde sig, I, som søger HERREN;

105:4 spørg efter HERREN og hans magt, søg bestandig hans Åsyn;

105:5 kom i Hu de Undere, han gjorde, hans Tegn og hans Munds Domme,

105:6 I, hans Tjener Abrahams Sæd, hans udvalgte, Jakobs Sønner!

105:7 Han, HERREN, er vor Gud, hans Domme når ud over Jorden;

105:8 han ihukommer for evigt sin Pagt, i tusind Slægter sit Tilsagn,

105:9 Pagten, han slutted med Abraham, Eden, han tilsvor Isak;

105:10 han holdt den i Hævd som Ret for Jakob, en evig Pagt for Israel,

105:11 idet han sagde: "Dig giver jeg Kana'ans Land som eders Arvelod."

105:12 Da de kun var en liden Hob, kun få og fremmede der,

105:13 og vandrede fra Folk til Folk, fra et Rige til et andet,

105:14 tillod han ingen at volde dem Men, men tugted for deres Skyld Konger

105:15 "Rør ikke mine Salvede, gør ikke mine Profeter ondt!"

105:16 Hungersnød kaldte han frem over Landet, hver Brødets Støttestav brød han;

105:17 han sendte forud for dem en Mand, Josef solgtes som Træl;

105:18 de tvang hans Fødder med Lænker, han kom i Lænker af Jern,

105:19 indtil hans Ord blev opfyldt; ved HERRENs Ord stod han Prøven igennem.

105:20 På Kongens Bud blev han fri, Folkenes Hersker lod ham løs:

105:21 han tog ham til Herre for sit Hus, til Hersker over alt sit Gods;

105:22 han styred hans Øverster efter sin Vilje og viste hans Ældste til Rette.

105:23 Og Israel kom til Ægypten, Jakob boede som Gæst i Kamiternes Land.

105:24 Han lod sit Folk blive såre frugtbart og stærkere end dets Fjender;

105:25 han vendte deres Sind til Had mod sit Folk og til Træskhed imod sine Tjenere.

105:26 Da sendte han Moses, sin Tjener, og Aron, sin udvalgte Mand;

105:27 han gjorde sine Tegn i Ægypten og Undere i Kamiternes Land;

105:28 han sendte Mørke, så blev det mørkt, men de ænsede ikke hans Ord;

105:29 han gjorde deres Vande til Blod og slog deres Fisk ihjel;

105:30 af Frøer vrimlede Landet, selv i Kongens Sale var de;

105:31 han talede, så kom der Bremser og Myg i alt deres Land;

105:32 han sendte dem Hagl for Regn og luende Ild i Landet;

105:33 han slog både Vinstok og Figen og splintrede Træerne i deres Land;

105:34 han talede, så kom der Græshopper, Springere uden Tal,

105:35 de åd alt Græs i Landet, de åd deres Jords Afgrøde;

105:36 alt førstefødt i Landet slog han, Førstegrøden af al deres Kraft;

105:37 han førte dem ud med Sølv og Guld, ikke een i hans Stammer snubled

105:38 Ægypterne glæded sig, da de drog bort, thi de var grebet af Rædsel for dem.

105:39 Han bredte en Sky som Skjul og Ild til at lyse i Natten;

105:40 de krævede, han bragte Vagtler, med Himmelbrød mættede han dem;

105:41 han åbnede Klippen, og Vand strømmede ud, det løb som en Flod i Ørkenen.

105:42 Thi han kom sit hellige Ord i Hu til Abraham, sin Tjener;

105:43 han lod sit Folk drage ud med Fryd, sine udvalgte under Jubel;

105:44 han gav dem Folkenes Lande, de fik Folkeslags Gods i Eje.